som helt ung mand fik jeg ved hjælp af en science-fiction film
plantet den idé at der i limen på frimærkets bagside
er opløst et kemisk stof som ved oral indtagelse
ændrer personens adfærd til at være en lydig borger
og endnu bedre hvis hun allerede var det
det er år siden jeg har modtaget et brev med frimærke
så tiden må være inde til at overveje andre teorier
og er det ikke meget nærliggende med mulighederne i denne maskine
det forandrende er ikke længere kun noget som trænger ind
men også det du vaklende vælger at tillade