vi vil gerne

for toget ankommer
hun har 2 schæfere i snore der vil hver sin vej
på perronen er ingen plads til hunde for mennesker
den ene hund ser ingen anden løsning end at springe
hun slipper snoren for hellere hund end mig
her er masser af plads hvorfor mon alle står deroppe
alligevel vil den op til dem
der er højt
den løber frem og tilbage for at finde en åbning
men alle de øjne der står på række
der nu vender sig mod toget mens de vurderer hastigheden
der er tilsyneladende ingen løsning
det uundgåelige må ske
vi har lige nogle sekunder til at forberede reaktionen
og så sker der det at én bryder handlingslammelsen og tilbyder sig
han springer ned på skinnerne
men hunden er skræmt og løber fra ham
og den løber mod toget
det vrimler med tilråb
han indhenter hunden men forsøger uden held at løfte den op på perronen
ingen kan flytte sig uden at skubbe en anden ud
det eneste du hører er togets hjul der hviner
vi er hundreder der klamrer sig til hinanden
nogle holder deres børn for øjnene
verden står faktisk stille
det gør toget også den rette meter før hund og mand
togføreren bryder øjeblikket ved at læne sig ud ad vinduet og råbe skældsord
grinet er fælles befriet
den nærmeste klapper ham venligt på skulderen