Løkke uden snor og ære.
Der er nogle former for kriminalitet, som er nødvendige.
Hvis en af de 700 familier, som lige nu har mistet halvdelen af kontanthjælpen, fordi de ikke kan finde et job, af nød påtager sig
sort arbejde eller anden kriminalitet, så vil jeg kunne forstå det.
Den pusher som handler med mit stof, med risiko for forfølgelse og fængsel.
Også selv om hans motiver sjældent er ædle, så værdsætter jeg ham.
Når derimod mennesker i vellønnede stillinger stjæler småpenge af kassen.
Og når de, først når det bliver afsløret, tror at de kan købe sig aflad og
frihed for straf ved at betale beløbet tilbage. Måske endda med renter.
Når det er de selvsamme mennesker, som er med til at lovgive om
kontanthjælpen og hashen, så får jeg sådan en lyst til magt.
Mon jeg kan blive statsminister for 13.000 kroner ?