Københavneren

Han havde købt Vejmandens sted.
Til overpris, men det så ikke ud til at bekymre ham.
Fem tønder land og elendige bygninger.
Murene væltede mens de byggede huset.
Stedet var brændt ned efter et lynnedslag.
Ingen af dem havde arbejde, så hvordan mon de skulle klare sig ?
Vi anså dem allerede for at være originaler.
De fik nu begge ret hurtigt arbejde og endda tæt på.
Det varede blot et lille års tid, så forlod hun ham med barnet.
‘Du holder aldrig om mig mere’, det var hvad hun sagde.
Han havde rigeligt at se til.
Men forstand på landbrug, det havde han ikke.
Da han blev alene, på stedet, greb ‘det’ atter om sig.
Efter et par år opgav han landbruget.
Han havde geder og høstede hø, som han solgte til hesteejere.
Til gengæld var han god til at dyrke hamp.
Jens lod som om, han ikke vidste,hvad der foregik.
De stod tit sludrende i aftensolen med hver sin cigar.
Siden den onsdag, hvor Jens endte med sin røde Kadet inde på Københavnerens mark stod de ofte og sludrede i aftensolnedgangen.
Jens havde den lokale sladder på første hånd.
Og tro det, der sker mange voldsomme ting på landet.
Så da Københavneren en dag fortalte, at han var flyttet fra byen for at
komme væk fra miljøet og dets indflydelse på hans paranoia.
Da vidste Jens godt hvad han snakkede om.
Ikke fordi han kendte ordet, men fordi han havde kendt en yngre mand
ovre nær skoven, som netop var meget sky.
På landet er rækken af ulykkelige skæbner nærmest uendelig.
Pigerne gifter sig.
Drengene er nærmest bundet til den fædrene jord.
Hvordan tiltrækker en mand, der konstant lugter af gris, en kvinde ?
Jens kan i detailler fortælle om hvordan de hænger sig i lader og på lofter.
At han stadig selv lever ?
Københavneren bidrager med mere fredelige historier. Han fortæller gerne om, hvordan han endte her, forladt af kone og barn.
‘Du Jens jeg boede i et af de der kollektiver ude syd for Sydhavnen ved
Hvidovre kalkbrænderihavn. Vi var vel for det meste 6, 7 – otte stykker.
Det tog vi ikke så nøje, bare der blev lagt nogle penge jævnligt.’
Jens nikker, men fatter han et ord ?
‘Hvordan fandt du stedet her ?’
‘Ser du, jeg skred fra de der syreflippere og lejede en ombygget toggodsvogn
uden for Ballerup i Ledøje. Naboerne var et ældre ægtepar. Han arbejdede
på en fabrik, der producerede lampeskærme i Albertslund.
Hun var åndelig, æterisk. Læste engelsk litteratur, yoga og meditation.
Ohsava – siger dig selvfølgelig ikke en skid !
Men han var sådan en lille japaner, der tænkte over tingene, især ernæring.
En dag spurgte hun: ‘Hvorfor tror du at han har skrevet de bøger’ ?
Min verden er lille, så jeg svarede: ‘ Han manglede vel penge’!
Det blik hun sendte !
De havde ikke selv børn. Jeg følte mig forpligtet, så derfor, Jens er jeg her ‘!