I skoven er de begyndt at anvende en ny træfældningsmaskine til de lige,
høje og tætstående træer. Så som gran.
Den er større end en elefant. Frontalt er den monteret med en lang, slank
og leddelt arm. Selve arbejdshovedet har flere funktioner.
Først griber det om træet lige over jorden. Med en hylende lyd sørger en
rundsavsklinge for at træet fældes. Gribehovedet vipper 90 grader, så
træet nu ligger vandret. Det skydes med stor fart igennem hovedet, hvor
andre klinger afsaver alle sidegrene. Nu skydes stammen tilbage til de
steder, hvor man ønsker den delt.
Hele processen varer blot få sekunder, og man undgår hængere.
Cellulose i Blok C
marts 28, 2008 by birger