Jeg har modtaget en henvendelse (mail) fra
Politidirektørens Sekretariat på Politigården,
vedrørende indlægget ‘Dagens Fangst’
De beder mig oplyse, såfremt historien bygger på virkelige hændelser,
datoen for episoden, idet man mener at forholdene for de anholdte
er betydeligt forbedrede, bl.a tilbydes der nu ‘drikkevand’ i løbet
af dagen.
Dernæst vil de gerne have oplyst forseelsens art.
Da historien faktisk er sand, for så vidt man kan stole på en af sine
nærmeste venner, kan jeg oplyse at den fandt sted i sommeren 1983.
Han var ansat i Indenrigsministeriet som militærnægter.
Og deltog i en arbejdsnedlæggelse, der varede 4 dage.
Arbejdet bestod i at sol og nøgenbade i en nudistlejr i Nordsjælland.
Straframmen for, som ansat i Indenrigsministeriet, at nedlægge
arbejdet er 15 måneder.
Han sad 3 uger i Vestre, men var næsten ikke til at kende da han kom ud.
Det blev besværligt at være sammen med ham. Han var paranoid og
stivnede hver gang vi mødte en betjent. Og i de kredse hvor vi færdedes
var det næsten ikke til at undgå. Hvorfor vi tiltrak os mere opmærksomhed
end godt var. Det var jo ikke kun mel vi havde i posen.
Han begyndte at fixe, og året efter fik han 2 år for at have deltaget i et
røveri mod en tankstation og et posthus.
Det er snart ti år siden, at han døde.
‘Politigården er specielt kendt som den sidst opførte nyklassisistiske
bygning i Nordeuropa. Indvendigt er bygningen inspireret af den
sydeuropæiske renæssance samt barokkens arkitektur.
Hertil kommer mange fine detaljer i bygningen inspireret af antikt
romersk kunsthåndværk og moderne art deco.’
