Første gang jeg deltog i en af Foreningens koncerter,
det var i efteråret 2003, kom en klassekammerat til min søn,
mig i møde, allerede, da jeg trådte ind i salen.
Nu kender jeg ham fra nogle tidligere fodboldlejre, Frank
hedder han, så derfor misforstod jeg ham ikke, da han sagde:
“Hvad vil du her ?”
“For at høre noget musik” var mit beherskede svar.
Han stirrede vantro på mig og sagde: “God fornøjelse”
Få minutter efter, da koncerten gik i gang,
forstod jeg godt, hvad han mente.
Efterhånden er jeg blevet fast inventar til koncerterne.
Så det er kun når der dukker nye ansigter op, at jeg skal støves af.
Og det sker nu i aften.
Foran mig står to unge piger på ca.seksten år.
De er begge et hoved mindre end jeg.
Hende til højre har en stram rød lakkjole på.
Den når fra skødet og op til midt på brysterne.
Med en halv meter imellem os betragter hun mig grundigt,
og meget længe. Så vender hun sig mod veninden og siger:
“Hvad synes du, skal vi tage ham her med hjem ?”
Veninden vender sig. Og nu bliver jeg inspiceret fra top til tå.
Hun gør det med en kølig nøgternhed.
Næsten som om jeg ikke er tilstede.
Så falder dommen:
“Nej, jeg tror, at han er pervers”.
Så er det den rødes tur til at revurdere.
Og selv om hun siger: “Nej, det tror, jeg nu ikke”,
så bøjer hun sig for venindens.
Jeg falder til ro i min støvede kappe.
