Jeg har aldrig helt forstået hvad en “Overspringshandling”
er for noget. Men nu bor jeg op til et militært øvelsesområde,
som også omfatter noget af skoven. Her ser jeg ofte, unge mænd og
kvinder,i sådant noget falmet lyserødt nattøj,på en forhindringsbane,
både hoppe over og under, klatre op, og falde ned. Måske er det det ?
Her i skoven går jeg lange ture, i egne tanker, men også langt væk.
Og det var jeg lige nu og her, hvor en ung mand springer op fra grøften.
Helt sortegrøn i ansigtet, så hans øjne stirrer frem mod mig.
Jeg stirrer ned i det grimme sorte hul på hans automatvåben.
Normalt har de sådan en lille rød dims forenden af løbet, når de øver
med løst krudt. Så jeg var faktisk lige ved at gøre i bukserne.
Han råber: “Stop det er et IPV-område !”
Jeg tænker,nå for søren det er ude med mig,han taler ikke engang danskt.
Så siger han: “Hvis det havde været krig, så havde jeg skudt dig.”
Nu er det tid til min replik: “Så er jeg glad for at der ikke er krig.”
Jeg begynder at gå videre hen ad stien. Jeg kan se panikken i hans øjne.
Skal han sådant rent fysisk blokere mig vejen. Han løfter også kolben,
men besinder sig. Først nu ser jeg at der inde i underskoven ligger
andre med sværte i ansigtet, og længere fremme står 2 mænd og samtaler.
Da jeg når hen til dem vender den ene sig om mod flokken og råber:
“Hvem har givet den mand lov til at passere ?”
Det ville jeg ikke være vidne til,jeg gik raskt videre uden at se tilbage.
Men de må have gjort noget slemt ved ham.
Da jeg nogle uger senere tilfældigt mødte ham på et discotek nede i byen,
ja så slog han mig ned. Jeg prøvede ellers at springe over.
Stakkels knægt.
Bevar Mig Vel
februar 5, 2008 by birger